Langå

 

 

Langå kirke.

Langå kirke er den sydligste af de 14 kirker som ligger i Nyborg Provsti.

Kirkens ældste del er fra romansk tid (1100-1200). Kirkens oprindelige vinduer kan endnu ses udefra. De har runde buer og spidser indadtil, og da de samtidig har siddet noget højt, har lyset i kirkerummet været sparsomt.  Bygningen var i rå kampesten med skråkantet kvadersokkel.

I sengotisk tid (1400-1550) blev kirken ombygget, skibet blev forlænget mod vest, i den forlængede sokkel er indsat en romansk gravsten med kors. Tårnet er opført o. 1500, oprindelig har det haft kamtakker og gavlblændinger, der ved senere istandsættelser er blevet ændret.

Våbenhuseter bygget ca. 1500 og i 1594 blev det gravkapel for ejerne til Rygård. Ved den lejlighed blev tårnets vestmur gennembrudt til den nuværende vestindgang.

Det lille glasskab i våbenhuset indeholder Langås gamle byhorn. Det blev i mange år opbevaret i Langå skole. Da denne blev nedlagt i 1967, blev det anbragt i præstegårdens konfirmandstue. Nogle år efter at konfirmandstuen blev nedlagt i forbindelse med sammenlægningen med Svindinge sogn, blev hornet anbragt på sin nuværende plads.

 

Som så mange andre kirker fra den tid har kirken haft fladt bjælkeloft, men dette er senere erstattet af de nuværende hvælvinger. I Langå kirke har disse hvælvinger været relativ lette at indbygge, dels pga. det smalle kirkerum, dels pga. de tykke mure.

Hvælvingerne har derfor kunne få den fine høje rejsning, ligesom det heller ikke har været nødvendigt at anbringe jernbånd tværs over kirkerummet for at holde på murene. Hvælvingerne her kan så at sige bære sig selv.

 

Koret.

Kirkens altertavle er opsat i 1673, mens alterbilledet er en kopi af A. Dorph malet i 1933. Originalen er fra 1891 og har hængt i Struer kirke, det forestiller Jesu natlige samtale med Nikodemus.

Altertavle og knæfald.

Tidligere var der et maleri af den opstandne Kristus, måske fra 1797, da dette årstal også står på altertavlen. Det gamle maleri hænger nu på tårnrummets vestvæg. Våbenskjoldene i tårnrummet er Peder Lerches og dennes hustru. Han var ejer af Rygård fra 1670.

Lysestagerne på alteret, er fra 1500 tallet.

 

I tårnrummet er der ligeledes en ligsten med portræt figurer af Johan Urne død 1537 og fru Anna Rønnow, ejere af Rygård. 

 

Epitafieti korets nordside er sat over herremanden Christoffer Urne og hustruen Kirsten Lykke af datteren Margrethe. Christoffer Urne var en meget kontroversiel mand, som kom i klammeri med rigets mægtigste mænd og han blev til sidst fængslet af kongen.  Epitafiet, der er fremstillet af Gotlandsk sandsten, blev som tavlen fortæller istandsat 1993 af Nationalmuseet. Tidligere var der ingen indskrift på tavlen. Men den kom ved istandsættelsens i 1963.   

Kalkmalerier.

Kalkmalerierne i korbuen forestiller i den sydlige side: Den opstandne Kristus med sejrsfanen. I nordsiden ses: Jesus for Pilatus. Pilatus er udstyret med skæg og hat, som man brugte det på Christian II’s tid anno 1525. Teksten som næsten ikke kan ses mere lyder: ACCEPTA AQUA LAVIT MANUS CORAMPOPULO DICENS INNOCENS EGO SUM A SANGUINE MATH 27 (da vandet var bragt ham, vaskede han sine hænder og sagde til folket, jeg er uskyldig i blodet, Matthæus 27).

 

Foruden disse kalkmalerier omtaler biskop over Fyns Stift fra 1851-1889 Chr. Engelstoft i sin fynske kirkebeskrivelse: ”Et lidet ukjendeligt Stykke” som synes at gå ind under hvælvingspillen i skibet og derfor må være ældre end de øvrige malerier i kirken. Det ”lidet ukjendelige Stykke”, hentyder til det ufuldstændige kalkmaleri, der findes i kirkens nordside, hvor man ikke har kunnet afsløre mere end det, man nu ser nemlig en menneske- skikkelse som bag fra bliver omklamret af et djævlelignende væsen, hvis hænder er udstyret med kløer.

 

Rest af kalkmaleriet, en kvinde der plages af en djævel.

Til dette kalkmaleri knytter der sig et sagn. Det fortælles, at maleriet er sat til minde om en jomfru på Rygård, som druknede sig selv i en brønd nede i kælderen. Hun ville giftes med en fattig adelsmand fra Sjælland. Men hendes far satte sig imod det. Desværre var hun gravid. Det gjorde faderen endnu mere vred. Så da hun havde født, blev hun sat i et fangehul i kælderen. Men en nat kom hendes kæreste og ville befri hende fra hullet. Uheldigvis blev han opdaget af en af svendene. Svenden greb først fat i pigen, som råbte til kæresten, at han skulle flygte. Det gjorde han, så slap svenden pigen og satte efter ham, men fik ham ikke. Nu vidste pigen nok, at alt var tabt, derfor druknede hun sig. Videre fortæller sagnet, at man senere fandt barnet, der var blevet muret inde. En virkelig sørgelig historie.

 

Skibet

Døbefontenaf granit er af den såkaldte Storebæltstype med rankeværk, mandehoveder og dyr.

 

Prædikestolen

Prædikestolen fra 1635 er rigt udskåret. Stilen er barok. Lydhimlen er fra 1673.

 

Den lille bjælke

Den lille bjælke, der er anbragt over døren mellem kirken og våbenhuset bærer indskriften: Domine Jesu iuva. Herre Jesus, hjælp. Nedenunder navnet: Tyge Lauridtsøn 1696. Denne bjælke har overlevet hele to ildebrande. Først sad den i præstegården, men brændte mirakuløst ikke ved præstegårdens brand. Mange år senere findes den siddende i et lille hus, som lå hvor den nuværende urnekirkegård findes. Dette hus brændte i 1929, men bjælken brændte stadig ikke.

Den daværende urmager i Langå, August Larsen, fandt bjælken på brandtomten og tog den med hjem i sit værksted. Efter hans død i 1953 forærede hans enke bjælken til kirken, hvor den siden har hængt på sin nuværende plads.

 

Præstetavlen på den sydlige væg går tilbage til 1553, hvor Langå og Øksendrup sogne blev lagt sammen til et pastorat. Inden da var Langå anneks til Hesselager og Øksendrup til Frørup. Præstetavlen er skænket af de tidligere købmandsfolk i Langå, Karen og Jens Bundgaard.

Det nuværende orgel er delvis bygget ind i en af de dybe vinduesnicher i kirkens nordlige væg. Det er bygget af Poul Gerhard Andersens orgelbyggeri, København, og indviet i januar 1970. Det afløste kirkens første orgel, der fyldte det meste af tårnrummet. Det var et såkaldt pneumatisk orgel fra 1906 fra Zions kirken i Esbjerg.

 

Tårnrum.

Den store sten i det nordvestre hjørne af tårnrummet har portrætfigurer af rigsråd Johan Urne og hustruen Anna Rønnow, forældre til føromtalte Christoffer Urne, hvis gravepitafium man ser i koret. Johan Urne arvede Rygård 1480 og havde den til sin død 1537. Det var ham, der opførte Rygårds hovedbygning. Han fik et stormfuldt liv. Han betegnes ridder og havde gode dage under Frederik I, men da Grevefejden satte ind vendte lykken. Han mistede en stor del af sine besiddelser, og Johan Urne blev taget til fange af grevens landsknægte-fører Overlacker. I 1536 blev han frigivet og vendte hjem, som en skuffet og bitter mand. Men han ejede stadig Rygård og Langå kirke. Her kunne han gøre hvad han ville. Han blev begravet i kirkens krypt, men krypten er nu tom og fyldt op.

På stenen er en indskrift, hvor der bl.a. står: ”Her den strenge ridder, født af berømmelige æt, kaldet med tilnavnet Urne, lagt i denne grav, mægtig i verden var han…”. En tekst der må være formuleret i hans velmagtsdage.

 

Den ene af kirkens to klokker er meget gammel og menes at datere sig tilbage til den første kirke altså 1200-tallet, desværre er der ingen inskription på den. Den anden klokke er omstøbt i 1838.

 

Berømt salmedigter.

Langå præstegård har været hjem for den meget berømte danske salmedigter Thomas Laub. Han er født i Langå 1852.

Hans far Hans Jørgen Troyel Laub, var den første præst der flyttede ind i den dengang nybyggede præstegård i 1854, da Thomas Laub altså var to år gammel.

Thomas Laub har skrevet mange salmer, bl.a. ”Sov sødt barnlille” og ”Alt står i Gud Faders Hånd”. Komponisten Carl Nielsen var en af hans meget gode venner, og de er begge rigt repræsenteret i såvel Den Danske Salmebog som Højskole Sangbogen.

Der er ikke mange der ved, at Thomas Laub kommer fra Langå, nok fordi han i 1862 flyttede fra præstegården, da hans far døde.

Forældrene ligger begravet på Langå kirkegård.

 

 

 

Udarbejdet af Sognepræst Helmer Colstrup.

 

Kilde: Trap Danmark IV 1923

 

Foto: Henrik Thomasen medlem af MR og Nanne Mølhave, 2013.

 

Revideret i 2013 af Nanne Mølhave sognepræst i Langå, Øksendrup og Svindinge kirke

 

 

 

 

Tegning af Langå kirke fra Jacob Madsens visitatsbog, fra slutningen af 1500 tallet.