Svindinge

Svindinge kirke.

Den store kirkebygnings periode i Danmarks historien er fra 1050 – 1241, og da fik Svindinge formodentlig også sin kirke, men hvor og hvordan ved vi ikke noget om.

Den kirke vi har i dag stammer fra 1570erne, dvs. efter reformationen.

Hvorfor Svindinge skulle have en ny kirke, ved vi ikke, men rigets mægtige hofmester Christoffer Valckendorf var herre på Glorup, og han var en meget aktiv herre.

Et stort udelt langhus blev bygget af munkesten i krydsskifte på en kvaderstenssokkel. Mod syd blev et våbenhus anbragt og et svært højt tårn med blytækt spir mod vest.

Dette tårn kan ses viden om, og det fortælles, at tårnet irriterede en jættekvinde på Langeland så meget, at hun tog en sten og slyngede den mod kirken. Hun kunne nu ikke ramme, stenen landede ved Hesselager hvor den 1000 tons tunge sten ligger endnu!

Også H. C. Andersen har været imponeret af tårnet, i hans roman ”De to baronesser” siges: ”Styr kun efter Svindinge Kirketaarn, det der! det stikker op i Luften som en Flaske!”.

Hovedindgangen til kirken er ved tårnets vestlige side, men denne indgang bruges kun ved særlige lejligheder såsom konfirmationer, bryllupper og begravelser. Den daglige indgang er gennem våbenhuset.

I tårnet hænger 3 klokker, den største kaldes Skt. Peders Hane og er fra 1572. Den blev tidligere kun brugt Store Bededagsaften, da der skulle 6 mand til at sætte den i gang. De to mindre klokker er fra 1724.

 

Kirkens indre.

Kirkens indvendige længde er 30,25m. Loftet består af 5 hvælvinger og tårnhvælvinger, disse bæres af flade buer med krydsribber. Under gjordbuerne er der anbragt små stenplader med figurrelieffer (bl.a. havmænd og havfruer).

Figurrelief af havfrue.

 

Koret.

Alteret er beklædt med tre store gotlandske kalkstenstavler med religiøse indskrifter og Valckendorfernes og Friisernes våben. På alterbordet står malmstøbte stager fra 1600-tallet, der er fremstillet på billedhuggeren Hans Malers værksted i Roskilde. Altertavlen er malet af Siegwald Dahl (søn af den norske maler J. C. Dahl) efter den berømte italienske maler Correggios maleri: ”Den hellige Nat”. Kopien blev taget i brug i 1853, da kirken blev restaureret og maleriet indsat i en ny gotisk ramme – læg mærke til ”englene”, der leger rutsjebane!

Foto af altertavlen

I den nordlige del af koret findes Valckendorfs sten, også af Hans Maler. Den forestiller 3 riddere i fuld rustning: Christoffer, Jacob og Axel/Absalon Valckendorf og har en latinsk indskrift, der fortæller, at Christoffer satte stenen over sig selv og sine to afdøde brødre for at erindre ”den udødelige broderkærlighed”. På stenen er der endvidere en række adelsvåben.

Ved siden af stenen er der en tavle af alabast i en ramme med følgende indskrift:

J – E – S – U – S

Jeg hafver opbyigt Glorup oc Kircken af nye. Jeg hafver bekomit aldt Svinning Sogn under Glorup Herskaf. Jeg hafver ladet opsette alle Steengierder om Glorups Fang. Af alt dette roser jeg mig inthit; Men tacker Gud; Men jeg gleder mig i Gud, at jeg hafver regerit mine Tienere i Fred, med Sactmodighed oc Kierlighed. Gud skee Loff.

Christoffer Valckendorf

- D – R – H –

Dernæst følger et maleri af Christoffer Valckendorf. Rigshovmesteren sidder iført pelskantet kappe, om halsen har han to svære guldkæder, i den ene er der et protræt af Frederik II, i den anden elefantordenen. Øverst til venstre Valckendorfernes våben: tre ørnevinger omkring en rose. På billedets ramme er der en inskription på tysk ”om den tapre mand, som har bygget Glorup og fra grunden opført dette Guds hus”.

Maleri af Christoffer Valckendorf

 

I den sydlige del af koret er opsat en firkantet sten af Frederik Brandt, præst i Svindinge fra 1658 til 1676. Den latinske indskrift er formet som en advarsel mod at krænke de dødes ben i gravhvælvingen nedenfor.

Endelig finder man i koret en marmorplade til minde om Adam Gottlob Moltke-Huitfelds restaurering af kirken i 1853.

I koret står også en romansk døbefont med et Sydtysk dåbsfad. Den oprindelige font står i dag på museum i Odense.

Døbefont i Svindinge kirke

Foto af den gamle altertavle

 

Skibet.

I nordsiden findes en ligsten over Johannes Laurentius og hans hustru, præst i Svindinge fra 1645 til 1658. Den gamle altertavle: da kirken blev bygget blev der ikke opsat en altertavle, men i 1620 skænkede Christoffers brorsøn Henning Valckendorf kirken en pragtfuld tavle, som prydede koret indtil 1853.

Tavlen er lavet af marmor og alabast, opdelt i flere rum omkranset af joniske og korintiske søjler. I det største rum fremstilles en dommedagsscene i al sin gru. Læg mærke til uhyret der sluger alle, eller figuren med ørnekløer, hale og horn i panden. I det øverste rum erderimod alt idyl, englene synger julehymner på Betlehems mark. På afsatserne sidder figurer i alabast, nederst to engle med timeglas og dødningehoved, dernæst to engle, der blæser i basun, så to trætte krigere og allerøverst den sejrende Kristus med fanen. Mesteren for dette værk er ukendt, men det er et fornemt stykke renæssancearbejde. Foran den gamle altertavle er der opstillet et kirkeskib skænket af købmand Bruun, Nyborg.

I væggen under pulpituret finder man en ligsten over Christoffers forældre: Henning Valckendorf og Sidsel Friis (døde henholdsvis 1535 og 1562), stenen er fra Hans Malers værksted.

 

Indvielsesstenensidder også under pulpituret, den er desværre så forfalden, at den ikke kan læses, men fra tidligere optegnelser ved vi, at den omtaler indvielsen i 1577.

Kirkens orgel stammer fra slutningen af 1960erne. Det afløste et orgel fra 1853, som var kirkens første. H. C. Andersen var i 1850 til gudstjeneste i Svindinge og fortæller: ”Det var øreskjærende at høre Sangen, her er intet Orgel…”. Det gamle orgel fra 1853 blev prydet med et stort kronet våbenskjold med Moltke-Huitfeldts og Razumovskys våben (grevinden var født Razumovska) og et krucifiks af August Berg. Da orglet blev udskiftet blev krucifikset flyttet ind under pulpituret.

På skibets sydside kan man over døren se et maleri af præsten Frederik Brandt med hustruer og børn fra 1668.

Prædikestolen er af gotlandske kalksten og smykket med indskrifter dels på dansk dels på latin. Prædikestolen er i renæssancestil, værksted ukendt.

Den latinske indskrift på himlen over prædikestolen kan oversættes således: ”O, måtte jeg vandre med faste skridt, så jeg holder dine vedtægter”, salme 119,5.

Over himlen er i hjørnerne anbragt tre figurer, der bærer henholdsvis et kors, et anker og et hjerte (symbolerne for tro, håb og kærlighed).

Den latinske indskrift på selve stolen betyder: ”Giv fred herre i vore dage”.

 

Foto af krucifiks

Adam Biering og Hustrus Legat.Adam Biering blev født i Svindinge i 1856 og var det sidste af pastor Frederik Ferdinand Bierings børn.  Frederik Ferdinand Biering var præst i Svindinge kirke i årene fra 1848-1879. Legatet blev Kgl. stadfæstet 24. maj 1918.

Adam Biering og Hustrus Legat er oprettet til værdigt trængende bosiddende i Svindinge sogn. Legatet er stadig eksisterende og hvert år er det muligt for beboere i Svindinge at søge legatet. Legatets økonomi bestyres af sognepræsten og ansøgninger skal ligeledes sendes til præsten. Denne og Menighedsrådet ser ansøgningerne igennem. 

 

Kirkens ejere.

Svindinge kirke var som så mange andre kirker ejet af den stedlige herremand. De fornemme våbenskjolde i kirken vidner om, at Glorups ejer var en yderst betydningsfuld person.

Kirkens bygherre Christoffer Valckendorf (1525-1601) havde en fornem karriere. Han var lensmand i Bergen, Kgl. statholder i Livland (et historisk landskab i Baltikum)og på Gotland, senere blev han rentemester og optaget i Rådet. Som rigsråd var han en af Christian IV’s formyndere. I 1596 blev han rigshofmester og dermed indehaver af rigets fornemste embede. Han ligger begravet i Vor Frue Kirke i København.

Christoffer Valckendorf efterlod sig ingen direkte arvinger, så hans brorsøn overtog Glorup og kirken. Valckendorferne beholdt Glorup indtil 1661, hvor godset pga. gæld blev afhændet.

I årene 1661-1763 var der en række skiftende ejere af Svindinge kirke, men i 1762 blev Glorup og kirken købt af Geheimeråd, overhofmarskal Adam Gottlob Molke, og familien har ejet godset siden. Kirken hørte med til godset indtil 1929, da den blev overtaget af menigheden.

 

 

Udarbejdet af Lektor Helga Wilson.

 

Kilder:

Svindinge Kirke af A. Poulsen 1894.

 

Fyens Stiftsbog 1970, artikel af Erik Skov.

 

Svindinge kirke 1975.

 

Foto: Taget i 2013 af Henrik Thomasen medlem af MR og Nanne Mølhave, sognepræst.

 

Revideret i 2013 af

Nanne Mølhave, sognepræst i Langå, Øksendrup, Svindinge kirker.